mandag den 14. januar 2008

Guitar Hero Encore: Rocks the 80s


Guitaren var begyndt at samle støv i hjørnet. Min datter og jeg var ikke længere oppe og toppes om at få først fat i guitaren, hver eneste dag efter skole/arbejde. Og hendes guitarhero II ydmygelser var endelig slut, jeg kunne slappe af og ikke tænke på hvordan en på blot 10 år kunne være sin far OVERLEGEN i guitarhero.

MEN, pludselig en dag i sommerferien var freden forbi. Guitar Hero Encore: Rock of the 80s var dumpet ind i vores fredelige hjem. Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om spillet, men tænkte straks FEDT NOK, 80'erne var jo min ungdomstid med blandt andet Alice Cooper, Twisted Sisters, Gorky Park, Van Halen, Bon Jovi, Aerosmith, Inxs og Heart blot for at nævne nogle få som helt klart måtte være at finde i spillet.

Christina flåede spillet ud af hånden på mig og havde guitaren i standby position. Spillet bragede frem på skærmen og hun fandt lynhurtigt frem til at starte spillet. Skuffelsen var enorm, det var jo nøjagtig det samme, alt var blot i 80'er stil. Sangene var slet ikke de forventede, mildelst talt var de ret ordinære og ligegyldige. Spillet virkede umiddelbart lidt mere svært, men det viste sig at være vores "rustne" guitarfingre, som lige skulle varmes op igen.

Kampen var hård for at komme igennem de forskellige tracks og dette var ikke pga. af sværhedsgraden men nærmere, at det var kedelige tracks de fleste. De få gode tracks blev dog spillet igennem en del gange og I wanna rock får stadig krigeren frem i os begge. Og ja min datter er stadig den bedste, heller ikke noget nyt her, øv!

Spillet indeholder samlet 30 forskellige tracks, langt de fleste spiller du kun en gang. Enkelte numre som feks. I wanna Rock kan man dog spille til døde og her mødte vi spillets eneste højdepunkt. Grafisk er spillet identisk med Guitar Hero II dog lige ændret til en gang 80'er look. Spillet har stadig samme underholdningsværdi, men det mangler fornyelse. Dette kan godt få en til at frygte for seriens fremtid.

Konklusionen på spillet er, at det er dyrt betalte penge for en gang 80'er look og 30 nye tracks og min datter og jeg blev lynhurtigt træt af at spille Guitar Hero Encore: rock of the 80s. Ærgeligt når man tænker på spillets potentiale og at her reelt set kun er tale om en opdatering, som burde have været langt billigere.


Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - nine eleven