PlayChokolateBall

Lad mig sige med det samme: Playchokolateball er ikke et spil. Det er en side hvor man ved at lave lidt pigesjov (du ved, den tynde light humor) med Maltesers chokolade, optage det på video, og uploade det direkte på deres site, deltager i en konkurrence, hvor 1. præmien er en rejse til New York.

Stuntman: Ignition

Hvem har ikke haft en drengedrøm om at blive stuntman? Jeg studerede i hvert fald flittigt diverse bøger om stunts, da jeg var yngre og ville da hellere en gerne have leget med lidt pyroteknik. Det blev dog ved tanken. For et par år siden kom så spillet Stuntman til PlayStation 2, og jeg troede, at min lykke var gjort. Men nej, for spillet var et hulens svært ”trial and error” spil, som for øvrigt også kun tilbød den motoriserede del af livet som stuntman. Håbet kom dog tilbage, da Stuntman: Ignition til Xbox 360 forleden gled ind ad min brevsprække.

5 strikes and your out!
Den obligatoriske karriere-mode sparker spillet i gang. Du får stadig kun lov til at lege fartdrevet stuntman i biler, lastbiler og på motorcykler, hvor du skal klare dig igennem i alt seks spillefilm. Disse er opbygget i seks scener, hvor du skal udføre forskellige manøvrer undervejs og høste så mange point som muligt. Du dirigeres undervejs af instruktøren og af forskellige ikoner, der repræsenterer den manøvre du skal udføre. Det kan være simple ting, som at overhale en bestemt bil, eller komplicerede kombinationer så som kørsel på to hjul og ramme objekter på samme tid. Misser man 5 af disse instruktioner undervejs, er det værsgo at starte scenen forfra – noget der vil ske igen og igen. Netop dette var et kæmpe problem med forgængeren, hvor man simpelthen kunne hænge uhjælpeligt fast i en scene og dermed aldrig komme videre i spillet. Det er der gjort noget ved i Stuntman: Ignition, i og med du kan slå en ”easy-mode” til, så 5-fejls reglen træder ud af kræft. Dette bevirker så samtidig, at du kun scorer halvdelen af den normale pointmængde og dermed er vi tilbage ved samme problem igen. Det kræver nemlig en hvis rang for at låse op for den efterfølgende film, og rangen er selvfølgelig baseret på dine point. Jeg gennemførte de første fire film uden brug af ”easy-mode”, men blev så nød til at gå tilbage og tage flere scener om, fordi jeg manglede point for at kunne låse op for den femte film. Det er her man enten vil elske eller hade Stuntman: Ignition. Kan man finde glæde i at gennemspille den samme scene igen og igen for at skrabe de sidste point sammen? Jeg kunne ikke og fandt det i stedet dybt irriterende. Jeg kan sagtens affinde mig med et svært spil, men udenadslære hører for mig ikke til i et spil. Scenerne udspiller sig nøjagtigt ens, så i sidste ende er det netop udenadslæren det handler om.

Velkommen til arenaen
Når man så hænger fast i karriere-mode, har spillet heldgvis et par andre features, der er værd at kigge nærmere på. Det er muligt at konstruere sin egen arena, med loops, ramper og hvad der ellers hører til. Det er let og tilgængeligt at arbejde med værktøjet til skabningen af arenaen, og som en ekstra gulerod kan man låse op for flere ting til sin palette af indhold ved at score mange point i karrierdelen.

Ingen at spille med online
Multiplayer blev aldrig rigtig til noget hos mig. For det første var det nærmest umuligt at finde et spil at joine og for det andet fik jeg ”connection error”, stort set hver gang jeg prøvede. Det lykkedes mig dog at få et par enkle spil, hvor jeg dystede mod andre i scenerne fra karrieremoden om at score flest point. Det var ikke videre oprivende, og jeg tvivler på de andre spilmodes har noget bedre at byde på – aktivitetsniveauet online tyder i hvert fald ikke på det.

Anonym teknisk side
Gameplayet er uden tvivl spillets vigtigste ingrediens - at den ikke er så vellykket er så en anden sag. Det betyder dog, at grafikken og lyden glider lidt i baggrunden. Grafisk er Stuntman: Igniton et stykke fra den vanlige standard indenfor næste generations konsoller, men den formår alligevel at køre flydende, selv når eksplosionerne virkelig er på kogepunktet. Det samme kan siges om lyden, som musikalsk begrænser sig til enkle monotone rocknumre og en instruktør der siger stort set de samme ting igen og igen. Det er bestemt ikke på den tekniske side, at det primære fokus er lagt.

Ikke for alle
Stuntman: Ignition er lidt af en enten eller titel. Der vil helt sikkert være mange, der som jeg selv, vil hade spillet, mens andre vil se stor fornøjelse i at gennemspille de samme scener flere gange for at opnå det perfekte. Der vil også være mange, der kan bruge timevis i areanen på at skabe en sjov oplevelse, men jeg selv har hverken lysten eller tålmodigheden til at rode med det i længere tid. Demoen af spillet er ude på Xbox Live, og via den vil man lynhurtigt finde ud af, om det er noget der er tiltalende. Jeg kommer nok aldrig til at bruge mere tid på Stuntman: Iginiton.

Håndværker - colic-help - skateboard - china - egypt

The Convoy Game

Tjah dette online spil, som er udgivet i forbindelse med Premieren på den nye Resindent Evil - Extinction, Kræver tilsyneladende at du er i besiddelse af 2GHZ / 5G processor, hvilket er fulstændig ubegribeligt i forhold til hvad spillet indebærer. Du starter ud med at skulle køre zombies ned i en ørken. Både grafikken og spillevinklen (set oppefra) leder tanker hen på commodore64. Spillet fortsætter herefter i et shoot´em´down scenarie, man har set alt for tit. Zombierne kravler op af jorden og nærmer sig dig. skyd dem inden de æder dig... wow? Her er grafikken næsten kravlet op på amiga-stadie. Den professionelle anmelder havde nok givet sig mere tid, men jeg vurderede at det blot ville være spild af min.
En tynd kop te, der stiller urimeligt høje krav din computer / forbindelse. Hvis du har trang til spille disse primitive spil, og ikke tilsvarer de fornødne krav, kan jeg anbefale gratisspil.dk. Her finder du bedre spil, der kan spilles med 56K modem og en regnemaskine fra Aldi.
Traileren til filmen der snart har biografpremiere er til gengæld superfed, så tjek linket alligevel.
Resident Evil Extinction

SKATE

Fra første færd kan man ikke undgå at fornemme, at Skate er meget anderledes. En film introducerer dig til historien og spillets forskellige skatere. Du bliver kørt ned af en bil og bliver åbenbart så hærget, at du nu selv kan opbygge din skaters udseende – en ny indgangsvinkel til figurkreationen må man sige. Når du så har skabt din skater, bliver du sluppet løs i byen.

Jeg var dybt imponeret over spillets styring til at begynde med. Det er meget intuitivt og let tilgængeligt. De to analoge styrepinde udgør den primære styring, hvor den venstre bruges til at styre retningen, mens den højre bruges til at udføre stort set alle tricks. A-knappen bruges kun til at skubbe dit board op i fart, mens de to triggere og B-knappen giver dine tricks et ekstra twist i form af grabs eller at holde skateboardet i luften. Alle tricks og manøvrer er tilgængelige fra spillets start, så det er kun dig selv, der kan blive bedre via øvelse. Masser af øvelse. For der går nemlig ikke længe, inden spillet bliver uhyggeligt svært. Du skal nemlig udføre specielle trick kombinationer eller score ekstremt høje point for at klare nogle af spillets udfordringer. Du kan heldigvis skate frit rundt i byen mellem disse, så hvis man hænger fast, kan man i princippet bare prøve kræfter med noget andet. Jeg hang dog uhjælpeligt fast allerede i en af de første udfordringer. Jeg skulle køre på baghjul, hoppe op i et flip og så lande på baghjul igen. Jeg prøvede igen og igen i over en halv time, men lige lidt hjalp det. Problemet er, at du bruger den højre analoge stick til at udføre alle disse manøvrer og for at køre på baghjul, kræver det man finder det gyldne punkt, hvor sticken er halvvejs nede. Det er i sig selv ikke så svært, men når man samtidig skal lave et flip med samme stick og lande på baghjul igen, er det jo nærmest umuligt – i hvert fald for mig.

Når alting ser værst ud og man hænger uhjælpeligt fast i en udfordring kan man, udover at finde sig en ny selvfølgelig, kigge online på de mange fede videoer og billeder som folk har uploadet. Det kan sammenlignes lidt med Youtube, hvor man kan browse rundt i en masse film, som brugerne selv har kreeret. De kan opdeles mellem de mest sete og de bedst vurderede, så det er nemt at finde nogle rigtig fede film. Det giver desuden en masse inspiration til selv at folde sig løs.

Der er ingen tvivl om, at Skate er skabt for de sande skateboard entusiaster. Den stærke community del og en styring som virkelig kræver øvelse, vil uden tvivl appellere til dem der lever og ånder for at skate. Os andre der ikke rigtig kan affinde os med at skulle bruges timevis på at lære et trick, som man kunne button-bashe (hamre på alle knapper) sig til i Tony Hawk spillene, vil nok køre sur i Skate. Jeg gjorde i hvert fald. I multiplayer var der ikke meget hjælp at hente, da jeg blev jordet i stort set alt hvad jeg prøvede.

Grafisk er Skate udsædvanligt sprødt. Alt kører flydende og har en virkelig lækker finish. Byen kan føles en anelse steril til tider, men der er mange områder der er fyldt op med masser af gode detaljer. Kameraet er placeret skråt bag din skater og derved opnår man en ganske realistisk følelse. Desværre kan ens figur til tider komme ganske meget i vejen for udsynet.
Lydsiden går hånd i hånd med grafikkens kvaliteter. Menuerne er fyldt med kendte musiknumre, mens selve spildelen er godt understøttet med fremragende lyde når man skater.

Er du skater vil du elske Skate. Er du ikke, så vil du lynhurtigt blive meget frustreret. Her er virkelig tale om et spil, der taler til en nichegrupper og belønner interesse og dedikation. Jeg ville nyde at kunne skate rundt i byen og bare lave det ene fede trick efter det andet i et naturligt flow. Det kom der ofte bare en kantsten eller et utimet hop i vejen for. Ikke desto mindre, er der tale om et fantastisk spil til en smal målgruppe. Så gør op med dig selv, om du er skater eller ej inden du køber spillet. citat: spilzonen.dk


Håndværker - colic-help - skateboard - tsunami - cambo

Udnyt din blog

Får du optimalt udbytte af din blog? Vidste du at du kan TJENE PENGE PÅ DIN BLOG? Som medlem af bloggerwave, har du mulighed for at anmelde virksomheder, hjemmesider, og produkter, og samtidig blive betalt for det. Bloggerwave formidler kontakten mellem bloggere og virksomheder, som vil have mere omtale på nettet. Du skriver præcis hvad du har lyst til om det pågældende produkt, og bliver godt betalt for det.!

bloggerwave

Colin McRae: Dirt

Colin McRae har i mange år været at betragte som kongen af rally-genren. Forsøget på at lave en realistisk rally-simulator, var i de første par versioner imponerende, men så var det som om Codemasters ikke længere vidste hvor de ville hen. Colin McRae endte i lidt af et dødvande, hvor styringen blev mere løs og lettilgængelig, imens resten af spillet forsøgte at holde sig i den realistiske bane. Dette er dog ændret med Colin McRae: Dirt. Nu er her flere typer biler, flere typer baner og ikke mindst en fuldstændig vanvittig god grafik.

Verdens flotteste menu
Allerede i menuerne ser man, at der er blevet kælet voldsomt for den visuelle side. Det er svært at sætte ord på, men det er som en masse flyvende bokse man skifter i mellem for at gå gennem menuen. Det understøttes så samtidig af en eksplosiv lyd, så det er absolut en fornøjelse at bevæge sig rundt i. Alle loadsekvenser bruges desuden på at fortælle om alle dine statestikker. Hvor langt du har kørt, hvor meget du har vundet, hvor højt du har hoppet og så videre.

Varieret karrieredel
Karrieredelen er spillets hoveddel og er faktisk den eneste del af spillet, der virkelig har noget reelt indhold. Her bygges de forskellige løb op i en pyramide, hvor længden og sværhedsgraden forsøges desto højere du kommer op. Der er mange forskellige typer af løb, så som traditionel rally med en co-driver, men også mere actionfyldte løb med buggy-racere mod 7 modstandere. Det har givet et godt mix, og der er god variation undervejs. Før løbet kan man købe sig til forskellige biler for de penge man har tjent undervejs. Desværre fungerer det element ikke helt efter hensigten, da jeg aldrig manglede penge. Indtjeningen per løb justeres efter sværhedsgraden og selv med den midterste sværhedsgrad, havde jeg ingen problemer med at få råd til de biler jeg ville have. Det gør karrieredelen en anelse for tynd, da man bare kører løb efter løb uden at skulle tænke over en større sammenhæng.

Fantastisk action
Det er dog på banen tingene afgøres. Det er også tilfældet for Dirt, for det er så absolut rendyrket underholdning. I starten var jeg frusteret over den upræcise styring, hvor bilen har tendens til at sejle lidt rundt, men det gled ligesom i baggrunden efterhånden som jeg tog de realistiske briller af. Der er masser af mulighed for at indstille bilens opsætning inden hvert løb, men det sjældent værd at bruge tid på. Det handler i stedet om at holde 100 % koncentration i de 5-6 minutter de fleste løb strækker sig over. Det handler for de meste om at undgå fejl, da f.eks. direkte nærkontakt med et træ oftest betyder en knust bil og et overstået løb. Grafikkens detaljegrad er på det punkt helt fantastisk og skelsættende. Bilen kan blive skadet på alverdens måder, og vragdelene bliver selvfølgelig liggende på banen. Sammenstød med en dør der flyder på banen og en bil med en hastighed på 100 km/t, er på ingen måde en god cocktail. Et andet godt eksempel, er et ræs jeg havde i det australske vildnis. Farten var omkring 150 km/t og pludselig snitter jeg en lille træstamme der lå i vejkanten. Resultatet er at højre forhjul letter en anelse, og jeg mister kontrollen over bilen, som ruller fire gange inden den knuses mod træerne. Løbet var tabt, men for pokker hvor sad jeg med åben mund og var dybt imponeret. Dirt handler om action, og det er vigtig man tager spillet for det og ikke som en realistisk rally-simulator.

Et par svagheder
Colin McRae: Dirt mangler dog noget hist og pist, for virkelig at kunne kaldes et sikkert køb. Den fornævnte styring er selvfølgelig et af de primære problemer, men den begrænsede holdbarhed skinner desværre også tydeligt igennem. Karrieredelen er fyldt godt op med løb, men dybden er papirstynd. Du kører bare ræs efter ræs, hvor det eneste der ændrer sig er banernes udforming og de bilklasser du kører i. Her kunne vi så have håbet, at multiplayer havde givet en ekstra indsprøjtning holdbarhed. Det er desværre ikke helt tilfældet. For i multiplayer får du kun lov til at løbende sammenligne dine tider med modstandernes, så du ser reelt aldrig de biler du kører imod. Sådan er rally selvfølgelig, men det er KUN rally-delen der er inkluderet online, så man kan godt glemme alt om en heftig omgang buggy-race. Det kan selvfølgelig have noget med den tunge grafik at gøre, for selv i singleplayer opstår der til tider en slem omgang slow-down (det hakker).

En teknisk magtdemonstration
Når plus og minus siderne samles, er der ingen tvivl om at plusserne vinder. Colin McRae: Dirt er på alle måder et fedt og underholdende spil. Er man til bilspil med action og et forholdvis lettilgængeligt gameplay, så er dette spillet man skal have fat i. Med den rette lyd og skærm får sanserne desuden en ordentlig en på opleveren, som ingen burde være foruden.

Håndværker - colic-help - skateboard - collisions - islam