Shake Control

Shake control. Nej det er ikke et nyt joystick til din PS3, selvom det godt kunne lyde sådan. Det er derimod den nye w580i, walkman mobil telefon, fra Sony ericsson. Shake control betyder at du kan skifte nummer ved at ryste telefonen. Det er særlig smart hvis du sidder i toget med din PSP og vil høre et nyt nummer midt i et spil. Ikke noget med at rumstere med knapper og kigge på display. Bare ryst - så det ikke forstyrrer dit spil.
Sony Ericsson w580i

Call of Juarez

Endelig et cowboy spil. Det var min første tanke da Call of Juarez røg i maskinen. Vi fik Red Dead Revolver, som faktisk var ganske udmærket og derefter det lunkne Gun som ikke helt indfriede forventingerne. Siden da har vi været tørlagt for cowboy spil. Call of Juarez ender dog kun med at være lige ved og næsten, og det slår som bekendt ingen af hesten.

Call of Juarez driver dig gennem to parallelle handlingsforløb. Det ene som den unge knøs Billy, der finder sine forældre myrdet på familiens farm. Det andet som præsten Ray, der ser Billy ved den nedbrændte farm. Ray tror selvfølgelig, at det er Billy som står bag mordene og hermed starter den hæsblæsende jagt.

Der er stor forskel på måden Ray og Billys episoder udfolder sig. Med præsten Ray er det med en seksløber i hånden og skyderi til alle sider, mens Billys missioner ofte indeholder en masse stelth og platformselementer. Rays actiondel er fantastisk underholdning. Du får tonsvis af våben til rådighed og fornemmelsen under skyderiet er absolut herlig. Det føles som en rigtig western, når krudtrøgen letter og de sidste hatte fra dine ofre svæver gennem luften. Hawoks ragdoll motor viser sig fra sin bedste side, når dine modstandere flyver gennem luften efterhånden som de bliver ramt.

Når Billy kommer på banen falder underholdningsværdien kraftigt. Du har sjældent andre våben end din pisk og den bruges stortset kun som hjælpemidel til at passere dybe afgrunde. Førstepersons vinklen passer desuden meget dårligt sammen med den omgang platforms hopperi Billy udsættes for. Jeg faldt ned gang på gang, oftest fordi det var umuligt at få en ordentlig fornemmelse af afstanden til kanten. Helt forrykt bliver det, når man igen og igen skal snige sig gennem buske selvom man er bevæbnet med både bue og pistol. Spillet tvinger ofte løsningen ned over hovedet på en og bliver man opdaget; så værsgo at starte forfra fra sidste checkpoint med alt hvad der hører til af cutscenes.

Man kan ikke være i tvivl om at Call of Juarez er lidt af en ”ying-yang” oplevelse. Den er ofte en pine at spille sig igennem Billys del, mens det er rendyrket underholdning at plaffe løs som Ray. Jeg kan sagtens se potientalet i Billys del, for omgivelserne er absolut enorme, så man skulle blot have tilføjet noget mere valgfrihed og så ville de enkelte hopperier kunne sluges. Men at gang på gang skulle tvinges til at snige sig igennem noget uden grund virker bare enormt absurd.

Spillet kan gennemføres på omkring 7-8 timer på den normale sværhedsgrad. Det er i den korte ende, men når spillet er slut, åbnes der op for ekstra missioner, hvor man spiller som en ranger på jagt efter banditter. Det kan sammenlignes med Rays del i spillet, bare med endnu mere action, så det er bestemt anbefalesværdigt at tage et kig på, når spillets historiedel er gennemført.

Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig multiplayer. Det blev lidt af en kamp om finde brugbare servere, da der stortset kun var amerikanere at finde online. Det gav mig noget af et lag-helvede med pings omkring de 200. Alligevel endte jeg med at bruge mange timer online, da spillets actiondel for alvor får lov at træde i karakter her. Det er ikke min bedste online oplevelse på Xbox 360, men bestemt en af de bedre og havde pingen været med mig, så ville det uden tvivl have været super underholdning.

I oktober 2003 udgav Techland spillet ”Chrome” til pc. Det var en titel jeg i sin tid anmeldte og var dybt imponeret over grafikken. Hvis jeg ikke tager meget fejl er det den samme grafikmotor der bliver brugt i Call of Juarez. Lyssætningen er intet mindre en fantastisk og det første indtryk af spillet visuelle side er meget imponerende. Især de åbne landskaber er vellykket. Men første gang du kommer ind i en mine og ser de forskellige textures på nært hold, er der ingen tvivl om at det er en grafikmotor af ældre dato. Det er meget udetaljeret og mudret. Alderen trykker med hensyn til grafikken, men den må nu stadig betegnes som fornuftig.

Lydmæssigt kunne jeg godt ønske mig noget mere. De forskellige våben giver god lyd fra sig, men det generelle stemningsbillede fanger ikke nok. Jeg kunne godt have brugt noget mere kaakteristisk westernmusik. Stemmeskuespillet halter gevaldigt og bærer præg af kedelige b-præstationer over hele linien.

Call of Juarez blev i sidste ende en god oplevelse. Efter den første time med historiedelen frygtede jeg bestemt det værste, og jeg var allerede begyndt at tænkt på hvordan nedsablingen skulle fortolkes. Især den sidste halvvdel af spillet fik mig dog til at ændre mening. Det var som om historien fik bedre fat og skydedelen med Ray blev kun bedre og bedre. Call of Juarez er ikke noget fantastisk spil, men det er bestemt en god portion underholdning for enhver westernfan.

Håndværker - colic-help - skateboard - skatecamp - asatrú

Burnout Dominator

Da det første Burnout-spil udkom troede ingen vist, at denne serie ville blive så populær, at den stadig ville være at finde på hylderne i 2007. Ingen troede det, men det skete fordi spillet var underholdende og actionfyldt. Siden blev serien købt af EA, og antallet af udgivelser i serien er steget støt siden da. Burnout Dominator er en slags smagsprøve på den egentlige efterfølger, Burnout 5, der kommer om ikke så forfærdelig længe. Om det spil så komme til PSP kan kun tiden vise. Indtil da har vi Burnout Dominator at more os med i S-toget.

Burnout Dominator tager serien lidt længere tilbage til det egentlige ophav, der gik ud på at køre vildt og farligt for at optjene boost, så man kunne køre endnu vildere og farligere. Dette var krydret med vilde sammenstød og baner, der var langt an på at kunne køre stærkt. Med EAs overtagelse skiftede fokus mere på ødelæggelse, og i Burnout Takedown var ødelæggelse og sammenstød kernen i spillet, og det var faktisk nødvendigt at køre galt for at vinde.

Som sagt er Burnout Dominator gået lidt tilbage til rødderne, for i denne udgave gælder det – som i det gode, gamle dage – om at køre så vildt som muligt uden at køre galt.
Den såkaldte World Tour er spillets kerne. Her bliver man guidet rundt til et antal løb verden rundt, og det så op til en at vinde. Hvert løb stiller visse krav til din kørsel. F.eks. kan det være noget så enkelt som blot at komme først over mållinien eller vinde uden at få en skramme. Det kan dog også være lidt sværere opgaver, som f.eks. at lave en antal takedowns undervejs eller undgå at ligge sidst, når målstregen krydses.

Eftrhånden som man kører løb og vinder, så bliver forskellige ting låst op. Det kan f.eks. være baner, biler, trofæer m.m. Dog er der også mulighed for at låse skjulte genveje op, hvis man kører godt nok og udfører det krævede stunt på rette tidspunkt. Til hjælp har man de nu klassiske Crashbreakers og Aftertouch, der hver i sær giver mulighed for at knalde rivaler ud af banen på de mest interessante måder.

Håndværker - colic-help - skateboard - final destination - nanotech

Formula One Championship Edition

Med Formula One Championship Edition (CE) til PlayStation 3 lover Sonys udvikler studie i Liverpool, at vi virkeligt ville få et sublimt Formel 1 spil. Sporten er kendt for et højt teknologisk udviklingsniveau i bilerne. Kan Sony formå at fange udviklingen og smide den ned på en Blu-ray Disc, som du selv kan afspille i din nyindkøbte PlayStation 3?

CE er PlayStation 3 udgaven af Formula One 06, der her på Spilzonen fik en hård medfart, da det bestemt ikke levede op til vores forventninger. Ved første øjekast minder PlayStation 3 udgaven meget versionen til PlayStation 2. Det er mulighed for at give speederfoden motion i spillets time trial, eller du kan kaste dig ud i en enkelt weekends løb, eller du kan snuppe en hel sæson bestående af alle løbene. Er dette ikke nok kan du kaste dig ud i spillets karriere mulighed, der sætter dig i stand til at starte som en nybegynder i sporten og i løbet af en række sæsoner blive den nye verdensmester.

Løbene og kørerne er alle de samme som vi så i sidste års Formel 1 sæson. Det vil sige, at alle de nye tiltag, der er sket til den nuværende sæson ikke er at finde - hvilket er en stor skam. Kan man se bort fra dette er det et stort overflødighedshorn af formel 1 spænding, der ligger og venter på en. Har du aldrig siddet i en formel 1 bil, vil du være glad for den store samling af hjælpemidler, som er til din rådighed.

Er du derimod en rutineret formel 1 kører kan du slå alle hjælpemidlerne fra, hvis du har modet til det. Lad det være sagt med det samme, at CE er et simulationsspil, hvilket vil sige, at bilen reagerer på samme måde som den ville gøre hvis det var i virkeligheden. Da det er Sony, der står bag spillet, er der selvfølgelig understøttelse for Sixaxis controlleren bevægelsesfølsomme evner, der lader dig styre bilen ved at tilte controlleren til den ene eller den anden side.

Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - 911

Runaway: Dream of the Turtle

Runaway: Dream of the Turtle er et adventurespil, der forsøger at samle magien op fra de klassiske LucasArts adventurespil. Desværre besidder de spanske udviklere fra Pendulo Studios de samme talenter som Sierra og LucasArts gjorde i tidligere tider og ender desværre med et adventurespil, der ender med at du sidder og griner af selve persongalleriet frem for selve historien. Den korrupte højtrangerede militærperson, den lækre kvinde, der samler på mænd eller den brillebærende gale videnskabsmænd er alle kilde til stor morskab.

Men lad os komme til spillets vigtigste punkt - historien. Den tidligere fysikstuderende Brian Basco har virkeligt haft heldet med sig, for nu holder han ferie på Hawaii med den tidligere stripteasedanserinde Gina Timmins, der har de mest fantastiske evner til altid at tiltrække sig opmærksomhed. Vi følger deres liv en dag hvor parret skal på en sightseeing tur til endnu en af de smukke øer i nærheden af Hawaii. Sightseeingen foregår ved hjælp af fly og det varer desværre ikke længe før der opstår problemer med flyet. Som den gentleman Brian er giver han Gina den eneste faldskærm i flyet på og skubber hende ud af flyet. Herefter styrer flyet ned midt i junglen er det nu op til dig at hjælpe Brian med at finde tilbage til Gina.

Runaway: Dream of the Turtle er, som du måske allerede godt ved, efterfølgeren til det oprindelige Runaway: A Road Adventure. Har man ikke prøvet kræfter med dette spil skal man ikke fortvivle, da Runaway: Dream of the Turtle ikke bygger videre på de begivenheder, der fandt sted i det oprindelige spil. Nogle af figurerne man møder i spillet er gengangere fra det første Runaway spil, men de er alle sammen ført up-to-date, så alt er i fineste orden.

Væk er tidligere tiders trælse styring, der er blevet afløst af en kontekstafhængig kontrol. Du styrer stadigvæk Brian rundt på skærmen med musen, men du skal ikke selv vælge hvad du vil gøre de forskellige steder - det finder spillet selv ud af for dig. På et tidspunkt finder skal Brian samle noget op fra en stor sø af kviksand og her finder han så selv en gren som han bruger for at få fat i det han skal bruge. Det er en meget rar feature, da man så er fri for selv at skulle løbe rundt og lede efter en gren, der er lang nok til at nå det man skal have fat i. Denne hjælpende hånd har desværre også sine bagsider - nogle gange skal man nemlig tilbage til steder man har været før for at Brian kan finde de ting man søger efter. Undersøger man på ét tidspunkt i spillet en skraldespand uden at finde noget men snakker man efterfølgende med en person i spillet kan det pludseligt være, at der er noget værdifuldt i skraldespanden. Så bare fordi man én gang har undersøgt en genstand kan man godt risikere at skulle undersøge den igen senere.

Lydbilledet er desværre en meget blandet fornøjelse for mens Brian har en fed stemme er der andre af personernes stemmer, der ikke helt passer ind i det ellers så gode lydbillede. Desværre skinner det på lydsiden igennem at Runaway: Dream of the Turtle oprindeligt er et engelsk spil, så mange af pointerne og de latterkrampe-givende vittigheder lider utroligt meget af at være oversat til engelsk.

Den grafiske stil er holdt i et klassisk tegneserie-look og det passer glimrende til spillets charme uden dog på nogen måde at virke prangende. Har du prøvet kræfter med andre adventurespil vil du vide at man kommer til at besøge ret så forskellige steder, og det er også tilfældet i Runaway: Dream of the Turtle. Steder som tropiske Hawaii og det snedækkede Alaska vil alle blive besøgt af dig og Brian Basco. Til tider er grafikken ikke lige så god som man kunne forvente, men da det er et adventurespil er man optaget af at løse puzzles og finurlige opgaver, så det er bestemt ikke noget man lægger mærke til - med mindre man selvfølgelig sidder fast og ikke ved hvad man skal gøre.

Runaway: Dream of the Turtle er helt bestemt et adventurespil, som vil falde i god smag hos den trofaste samling af gamere, der findes rundt omkring i verden. Er du ikke fan af adventuregenren er der dog andre spil på markedet som du hellere bør kigge nærmere på end dette.

Håndværker - colic-help - skateboard - cambodia - egypt

Pac-Man World Rally

Historien om Pac-Man er i virkeligheden historien om, at man kan drive det meget vidt med kun ganske få midler, hvis man ellers gør det man nu kan rigtig godt. Pac-Man blev født under beskedne kår hos det Japanske spilfirma Namco tilbage i slutningen af 70’erne. Dengang var han flad som en pandekage og gul som en ost, og hans eneste anatomiske kendetegn var en stor mund, som han dog brugte flittigt til at spise de prikker han fandt på sin vej gennem sin lille firkantede labyrint. Det var i det store og hele det han kunne. Spise.

I 1979 stiftede offentligheden første gang bekendtskab med den lille energiske grovæder, i første omgang under navnet Puck Man, men da han senere skulle eksporteres fra Japan til USA blev man, med rette, bange for, at kreative sjæle kunne finde på at justere navnet på maskinerne i de amerikanske arkadehaller til en ganske oplagt, men mindre heldig variation af navnet, så istedet valgte man at ændre navnet til det mindre risikable Pac Man. Men til en rigtig stjerne hører vel også et rigtigt kunstnernavn.

Men lad os spole tiden frem til i dag. For som man så ofte siger i showbiz – the rest is history - og Pac Man er i den grad blevet en del af, ikke alene spilhistorien, men af vores kulturhistorie i det hele taget. Pac-Man er i dag det mest solgte arkadespil nogensinde, det er konverteret i utallige variationer til alverdens platforme, fra arkademaskiner, til mobiltelefoner til senest Xbox 360, det har givet ophav til en lang række spin-offs og rip-offs, og henvisninger til Pac-Man i populær-kulturen er for mange til at kunne tælles. For ikke at tale om merchandise, brætspil, tegneserier og meget, meget mere. Ja, den lille gule figur har i sandhed drevet det vidt.

Håndværker - colic-help - skateboard - tsunami - kina