Burnout Dominator

Da det første Burnout-spil udkom troede ingen vist, at denne serie ville blive så populær, at den stadig ville være at finde på hylderne i 2007. Ingen troede det, men det skete fordi spillet var underholdende og actionfyldt. Siden blev serien købt af EA, og antallet af udgivelser i serien er steget støt siden da. Burnout Dominator er en slags smagsprøve på den egentlige efterfølger, Burnout 5, der kommer om ikke så forfærdelig længe. Om det spil så komme til PSP kan kun tiden vise. Indtil da har vi Burnout Dominator at more os med i S-toget.

Burnout Dominator tager serien lidt længere tilbage til det egentlige ophav, der gik ud på at køre vildt og farligt for at optjene boost, så man kunne køre endnu vildere og farligere. Dette var krydret med vilde sammenstød og baner, der var langt an på at kunne køre stærkt. Med EAs overtagelse skiftede fokus mere på ødelæggelse, og i Burnout Takedown var ødelæggelse og sammenstød kernen i spillet, og det var faktisk nødvendigt at køre galt for at vinde.

Som sagt er Burnout Dominator gået lidt tilbage til rødderne, for i denne udgave gælder det – som i det gode, gamle dage – om at køre så vildt som muligt uden at køre galt.
Den såkaldte World Tour er spillets kerne. Her bliver man guidet rundt til et antal løb verden rundt, og det så op til en at vinde. Hvert løb stiller visse krav til din kørsel. F.eks. kan det være noget så enkelt som blot at komme først over mållinien eller vinde uden at få en skramme. Det kan dog også være lidt sværere opgaver, som f.eks. at lave en antal takedowns undervejs eller undgå at ligge sidst, når målstregen krydses.

Eftrhånden som man kører løb og vinder, så bliver forskellige ting låst op. Det kan f.eks. være baner, biler, trofæer m.m. Dog er der også mulighed for at låse skjulte genveje op, hvis man kører godt nok og udfører det krævede stunt på rette tidspunkt. Til hjælp har man de nu klassiske Crashbreakers og Aftertouch, der hver i sær giver mulighed for at knalde rivaler ud af banen på de mest interessante måder.

Håndværker - colic-help - skateboard - final destination - nanotech

Formula One Championship Edition

Med Formula One Championship Edition (CE) til PlayStation 3 lover Sonys udvikler studie i Liverpool, at vi virkeligt ville få et sublimt Formel 1 spil. Sporten er kendt for et højt teknologisk udviklingsniveau i bilerne. Kan Sony formå at fange udviklingen og smide den ned på en Blu-ray Disc, som du selv kan afspille i din nyindkøbte PlayStation 3?

CE er PlayStation 3 udgaven af Formula One 06, der her på Spilzonen fik en hård medfart, da det bestemt ikke levede op til vores forventninger. Ved første øjekast minder PlayStation 3 udgaven meget versionen til PlayStation 2. Det er mulighed for at give speederfoden motion i spillets time trial, eller du kan kaste dig ud i en enkelt weekends løb, eller du kan snuppe en hel sæson bestående af alle løbene. Er dette ikke nok kan du kaste dig ud i spillets karriere mulighed, der sætter dig i stand til at starte som en nybegynder i sporten og i løbet af en række sæsoner blive den nye verdensmester.

Løbene og kørerne er alle de samme som vi så i sidste års Formel 1 sæson. Det vil sige, at alle de nye tiltag, der er sket til den nuværende sæson ikke er at finde - hvilket er en stor skam. Kan man se bort fra dette er det et stort overflødighedshorn af formel 1 spænding, der ligger og venter på en. Har du aldrig siddet i en formel 1 bil, vil du være glad for den store samling af hjælpemidler, som er til din rådighed.

Er du derimod en rutineret formel 1 kører kan du slå alle hjælpemidlerne fra, hvis du har modet til det. Lad det være sagt med det samme, at CE er et simulationsspil, hvilket vil sige, at bilen reagerer på samme måde som den ville gøre hvis det var i virkeligheden. Da det er Sony, der står bag spillet, er der selvfølgelig understøttelse for Sixaxis controlleren bevægelsesfølsomme evner, der lader dig styre bilen ved at tilte controlleren til den ene eller den anden side.

Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - 911

Runaway: Dream of the Turtle

Runaway: Dream of the Turtle er et adventurespil, der forsøger at samle magien op fra de klassiske LucasArts adventurespil. Desværre besidder de spanske udviklere fra Pendulo Studios de samme talenter som Sierra og LucasArts gjorde i tidligere tider og ender desværre med et adventurespil, der ender med at du sidder og griner af selve persongalleriet frem for selve historien. Den korrupte højtrangerede militærperson, den lækre kvinde, der samler på mænd eller den brillebærende gale videnskabsmænd er alle kilde til stor morskab.

Men lad os komme til spillets vigtigste punkt - historien. Den tidligere fysikstuderende Brian Basco har virkeligt haft heldet med sig, for nu holder han ferie på Hawaii med den tidligere stripteasedanserinde Gina Timmins, der har de mest fantastiske evner til altid at tiltrække sig opmærksomhed. Vi følger deres liv en dag hvor parret skal på en sightseeing tur til endnu en af de smukke øer i nærheden af Hawaii. Sightseeingen foregår ved hjælp af fly og det varer desværre ikke længe før der opstår problemer med flyet. Som den gentleman Brian er giver han Gina den eneste faldskærm i flyet på og skubber hende ud af flyet. Herefter styrer flyet ned midt i junglen er det nu op til dig at hjælpe Brian med at finde tilbage til Gina.

Runaway: Dream of the Turtle er, som du måske allerede godt ved, efterfølgeren til det oprindelige Runaway: A Road Adventure. Har man ikke prøvet kræfter med dette spil skal man ikke fortvivle, da Runaway: Dream of the Turtle ikke bygger videre på de begivenheder, der fandt sted i det oprindelige spil. Nogle af figurerne man møder i spillet er gengangere fra det første Runaway spil, men de er alle sammen ført up-to-date, så alt er i fineste orden.

Væk er tidligere tiders trælse styring, der er blevet afløst af en kontekstafhængig kontrol. Du styrer stadigvæk Brian rundt på skærmen med musen, men du skal ikke selv vælge hvad du vil gøre de forskellige steder - det finder spillet selv ud af for dig. På et tidspunkt finder skal Brian samle noget op fra en stor sø af kviksand og her finder han så selv en gren som han bruger for at få fat i det han skal bruge. Det er en meget rar feature, da man så er fri for selv at skulle løbe rundt og lede efter en gren, der er lang nok til at nå det man skal have fat i. Denne hjælpende hånd har desværre også sine bagsider - nogle gange skal man nemlig tilbage til steder man har været før for at Brian kan finde de ting man søger efter. Undersøger man på ét tidspunkt i spillet en skraldespand uden at finde noget men snakker man efterfølgende med en person i spillet kan det pludseligt være, at der er noget værdifuldt i skraldespanden. Så bare fordi man én gang har undersøgt en genstand kan man godt risikere at skulle undersøge den igen senere.

Lydbilledet er desværre en meget blandet fornøjelse for mens Brian har en fed stemme er der andre af personernes stemmer, der ikke helt passer ind i det ellers så gode lydbillede. Desværre skinner det på lydsiden igennem at Runaway: Dream of the Turtle oprindeligt er et engelsk spil, så mange af pointerne og de latterkrampe-givende vittigheder lider utroligt meget af at være oversat til engelsk.

Den grafiske stil er holdt i et klassisk tegneserie-look og det passer glimrende til spillets charme uden dog på nogen måde at virke prangende. Har du prøvet kræfter med andre adventurespil vil du vide at man kommer til at besøge ret så forskellige steder, og det er også tilfældet i Runaway: Dream of the Turtle. Steder som tropiske Hawaii og det snedækkede Alaska vil alle blive besøgt af dig og Brian Basco. Til tider er grafikken ikke lige så god som man kunne forvente, men da det er et adventurespil er man optaget af at løse puzzles og finurlige opgaver, så det er bestemt ikke noget man lægger mærke til - med mindre man selvfølgelig sidder fast og ikke ved hvad man skal gøre.

Runaway: Dream of the Turtle er helt bestemt et adventurespil, som vil falde i god smag hos den trofaste samling af gamere, der findes rundt omkring i verden. Er du ikke fan af adventuregenren er der dog andre spil på markedet som du hellere bør kigge nærmere på end dette.

Håndværker - colic-help - skateboard - cambodia - egypt

Pac-Man World Rally

Historien om Pac-Man er i virkeligheden historien om, at man kan drive det meget vidt med kun ganske få midler, hvis man ellers gør det man nu kan rigtig godt. Pac-Man blev født under beskedne kår hos det Japanske spilfirma Namco tilbage i slutningen af 70’erne. Dengang var han flad som en pandekage og gul som en ost, og hans eneste anatomiske kendetegn var en stor mund, som han dog brugte flittigt til at spise de prikker han fandt på sin vej gennem sin lille firkantede labyrint. Det var i det store og hele det han kunne. Spise.

I 1979 stiftede offentligheden første gang bekendtskab med den lille energiske grovæder, i første omgang under navnet Puck Man, men da han senere skulle eksporteres fra Japan til USA blev man, med rette, bange for, at kreative sjæle kunne finde på at justere navnet på maskinerne i de amerikanske arkadehaller til en ganske oplagt, men mindre heldig variation af navnet, så istedet valgte man at ændre navnet til det mindre risikable Pac Man. Men til en rigtig stjerne hører vel også et rigtigt kunstnernavn.

Men lad os spole tiden frem til i dag. For som man så ofte siger i showbiz – the rest is history - og Pac Man er i den grad blevet en del af, ikke alene spilhistorien, men af vores kulturhistorie i det hele taget. Pac-Man er i dag det mest solgte arkadespil nogensinde, det er konverteret i utallige variationer til alverdens platforme, fra arkademaskiner, til mobiltelefoner til senest Xbox 360, det har givet ophav til en lang række spin-offs og rip-offs, og henvisninger til Pac-Man i populær-kulturen er for mange til at kunne tælles. For ikke at tale om merchandise, brætspil, tegneserier og meget, meget mere. Ja, den lille gule figur har i sandhed drevet det vidt.

Håndværker - colic-help - skateboard - tsunami - kina

Need for speed: Carbon

Er du til seje øser, labre babes, cool modstanderer og mulighed for at gejle biler a la carte.

Så er Need for speed: Carbon et must. Spillet fortsætter hvor forgængeren Need for speed: Most wanted, slap. Men denne gang skal du lave din egen bande, hvor medlemmer består af en blocker som blokkere dine modstandere, en scout som finder genveje og en drafter som du ligger dig bag for at få mere fart af slipstrømmen.

I skal sammen vinde og forsvarer områder på spillets kort. Hver gang du har overtaget en del af byen, skal du ud til et canyon løb imod områdets boss, her foregår det i bedste "The fast and the furious: Tokyo drift" stil, hvor det går ned af bjerget 1 imod 1 og det er nok spillets højdepunkt. Du kan til at starte med vælge imellem tre forskellige bil klasser, tuners, exotic og muscle.

Spillet hører til i arcadekategorien og det er på den gode måde, måske lidt Hollywoodagtig hist og pist, forstået på den måde at den er lidt som en urealistisk actionfilm og en anelse nem. Men så længe man ikke forventer en racing simulator så er det iorden, det her er 100 % et arcadespil. Med sixaxis controlleren har du mulighed for at bruge tilt funktionen når du drejer din bil, og det er jo noget anerledes end den "klassiske rumble" i de andre konsollers controllerer, det er fedt lavet men ikke noget WAUW over det.

Håndværker - colic-help - skateboard - particles - islam

Heavenly Sword

Under normale omstændigheder skal I igennem flere siders tekst for at finde frem til konklusionen i anmeldelsen. Vil man lede så længe, når man knap kan vente på at se den endelige karakter? Jeg tvivler. Lad os derfor - på noget uortodoks facon - starte med konklusionen: Heavenly Sword sparker en anselig mængde R.Ø.V.! Det er røvfuld til højre, smæk til venstre, los bagud og cirkelspark i alle retninger og det er fedt.

Lad os så straks hoppe til alle de små ting der underbygger den markante konklusion. Lad os for eksempel kigge på historien. I Heavenly Sword spiller man Nariko, der fødes ind i en klan, der så længe nogen erindrer, har stolet blindt på profetien om, at deres leder skal få en søn, der vil føre dem til paradis. Nariko er imidlertid en pige og nu tror mange, at profetien er tabt. Men Nariko er ikke bare en pige, hun er smuk, smart, viljestærk og sej med anselige evner i kamp. Da faderen kidnappes af en ond, ond konge, Bohan, der forsøger at tvinge alle landets klaner ind i hans imperium, træffer Nariko et skæbnesvangert valg: Hun vil finde faderen og de tilfangetagne klanmedlemmer, få hævn og til hjælp har hun Heavenly Sword, et våben så kraftigt og voldsomt, at det langsomt dræner hende for livsenergi. Det er melodrama med en skarp heltinde, en bestialsk og modbydelig superskurk, en masse ondskabsfulde kumpaner der er tro mod imperiets trone og ækle håndlangere der undervejs søger at stoppe Narikos vej mod hævn. Det er rigelige mængder kliché, som nogen vil have svært ved at sluge, men hvis man virkelig evner indlevelse, er historien og de syge personager der befinder sig i den, med til at skabe et fantastisk eventyr.

Som tidligere screenshots her på siden har afsløret, er det et spil der er slået stort op, med baggrund i grafikken og jeg er absolut ikke skuffet. Miljøerne man bevæger sig i, karakteren man spiller og især dennes vævre bevægelser, kampenes visuelle udtryk, alt, ja alt, ser ganske enkelt fantastisk ud. Der er ikke en eneste finger at sætte herpå. Jeg har prøvet, sågar skelet til andres meninger, men kan stadig ikke retfærdiggøre at kritisere spillets grafik. Det er med min overbevisning det absolut flotteste vi har set til PlayStation 3. Der er brugt motion capture, "rigtige skuespillere" og Andy Serkis (a.k.a. Gollum), og det skaber perfekt animerede ansigtsudtryk, smukke bevægelser og et storladent scenarium. Spillet bærer tydeligt præg af inspiration fra diverse manga-serier, og inspirationen understøttes virkelig flot af det gribende grafiske udtryk.

Ej heller på lydsiden er der noget at udsætte på Heavenly Sword. Der er skabt et episk orkestralt soundtrack, der skaber dramatisk indlevelse, undertiden afbrudt af flotte cutscenes, hvor melodramatiske dialoger skaber en rimelig sammenhæng mellem de mange, mange, mange blodige nedslagtninger af kompagnier af soldater man skal igennem. Lyden danser i herlig forening med den betagende grafik, og skaber et udtryk, en følelse og voldsomme mængder adrenalin. Det er sprødt. Især, når man hopper og danser fra side til side, viftende i alle mulige og umulige retninger med sit imponerende våben, til lyden af skrigende, lidende fjender, krydsende klinger og kamphyl.

Håndværker - colic-help - skateboard - short story - face plant